Når arbejdet fylder for meget
– fordi du hele tiden skal være på forkant ...
Du har fri. I hvert fald officielt.
Computeren er lukket, arbejdsdagen er slut, og du sidder måske ved spisebordet, er ude at gå en tur eller forsøger at være nærværende med dem, du holder af.
Men arbejdet er ikke rigtig slut, for inde i hovedet kører det stadig.
Du kommer i tanke om noget, du lige skal huske i morgen.
En kollega, du bør følge op med.
En potentiel udfordring, som du allerede nu forsøger at tænke et par skridt frem omkring.
Ikke fordi nogen har bedt dig om det.
Men fordi du føler, at du skal være på forkant.
Jeg møder det igen og igen hos dygtige, engagerede mennesker, som tager deres arbejde seriøst.
Mennesker, der sjældent er bagud, som leverer det, de skal, og som ofte har styr på mere, end omgivelserne aner.
Alligevel fylder arbejdet mere, end de ønsker.
Ikke nødvendigvis i antal timer, men mentalt.
Det interessante er, at problemet sjældent er deres egne opgaver.
Når vi begynder at kigge nærmere på det, viser det sig ofte, at de faktisk har ret godt styr på deres eget område.
Det, der fylder, er alt det rundt om. Det, som andre skal levere. Det, der endnu ikke er landet.
På den måde kommer arbejdet til at fylde langt ud over de opgaver, der står på ens egen liste.
For man holder ikke kun øje med sit eget ansvar. Man holder også øje med helheden.
En del af dig ved godt, at det fylder for meget.
Samtidig er der en anden del, som har svært ved at se, hvordan du skulle kunne lade være.
Med tanker som:
Hvis jeg ikke følger op, bliver det så gjort?
Hvis jeg ikke tænker frem, hvem gør så?
Hvis jeg slipper det nu, risikerer vi så at komme bagud senere?
Det er sjældent tanker, man siger højt. De kører bare i baggrunden, og de gør det svært at give sig selv helt fri.
For fri føles først forsvarligt, når der er styr på det hele.
Og der vil altid være noget, der stadig er i proces. Noget, der afventer. Noget, der afhænger af andre mennesker end dig.
Men sådan kommer roen til at ligge et sted ude i fremtiden.
Måske derfor bliver mange af de mennesker, jeg taler med, overraskede, når de opdager, at deres udfordring ikke handler om prioritering, planlægning eller struktur.
Tværtimod.
Ofte er de mennesker, som andre går til, når der skal skabes overblik.
Det handler heller ikke om, at de tager deres arbejde for seriøst. Det er netop en af deres styrker.
De er ansvarlige, samvittighedsfulde og loyale.
De tænker frem og tager ejerskab. De vil gerne levere et stykke arbejde, de kan stå inde for.
Og derfor skal man ikke bare fortælle dem, at de skal lære at slippe det.
”Den store røde pytknap.”
– Jeg kan næsten ikke begynde at fortælle, hvor træt jeg er af den knap. Hvis det var så nemt, ville man nok have gjort det.
Det er jo ikke vilje der mangler.
Det, der holder dem fast, er ofte de samme egenskaber, som har hjulpet dem frem i livet.
Men det, der startede som en styrke, blev stille og roligt til et indre krav.
For når man gennem mange år er blevet anerkendt for at være den, der har styr på tingene, er det svært pludselig at lade være.
Så bliver det ikke længere bare noget, man gør.
Så er det noget, man er.
Derfor handler vejen til mere ro sjældent om at blive mindre ansvarlig.
Den handler om at opdage, at du godt kan være ansvarlig uden at bære ansvaret for det hele.
At du godt kan være samvittighedsfuld uden konstant at være på forkant.
Og at din værdi som menneske ikke afhænger af, om du kan være den medarbejder, leder eller kollega der holder fast, når andre slipper.
Selvom det er nemt at se værdien i det….
Og når du ikke længere bruger al din energi på at holde sammen på det hele, sker der noget meget fint.
Der bliver plads til flere sider af dig.
Plads til at være nærværende med dem, du holder af.
Plads til at mærke, hvad du selv har lyst til.
Og sådan kommer din intuition og kreativitet også naturligt mere i spil – både på jobbet og i resten af dit liv.
Det er altså ikke et kompromis, men et rum for endnu flere sider af dig.
Og den udgave af dig skal du ikke kæmpe for at skabe.
Den er allerede til stede, når du er.
Book en uforpligtende sparringssamtale om din situation
Når du mærker, at tider tager dig, og du ikke får plads til de ting, der iver dig allermest mening og glæde, er det tid til at kigge indad.
Coaching kan for mange være vejen fra pres til ro, men for at du kan mærke, hvad der er rigtigt for dig, tager vi først en uforpligtende samtale og belyser dine muligheder.