Elena Glaser

Sådan reducerer du stress ved at forstå dine hormoner

En af de ting, jeg har oplevet rigtig meget i min coaching, er, at især mange kvinder glemmer at lytte til sine egne behov.

Og det ender ud i, at de føler sig nedtrykte og stressede, ofte uden helt at forstå hvorfor.

Men forklaringen er faktisk ret ligetil, når man forstår lidt om hormoner….

Jeg har selv brugt mange år på at gøre det forkerte, og det endte ud i stress og tidlig overgangsalder.

Som ung officer så jeg det som en god egenskab at kunne overvinde fysisk smerte, og det var det bestemt også. Mange prøvelser handlede netop om det, og jeg blev rost for min udholdenhed, og jeg kunne lide det!

Men prisen har været langt større end gevinsten, og hormoner har fået min opmærksomhed!

 

Sammenhængen mellem lykke og hormoner

Vi føler lykke, når vi har lykkehormoner i kroppen. Så simpelt er det.

Vi kan blive mere lykkelige, når vi ved, hvordan vi skaber mere lykkehormon, og der findes flere forskellige hormoner, der aktiveres på forskellige måder.

Fælles for alle lykkehormoner er, at vi bliver stimuleret positivt og kan få et sug i maven, når vi producerer dem.

Der er uendeligt mange måder at opnå det på, og vi har alle sammen vores vaner og mønstre for at få vores “fix”.

Men mange af de “fix” har også nogle konsekvenser, så det er vigtigt at kende forskel.

 

Vælg det sunde lykke-fix!

De fleste ved godt, at det ikke er sundt at bruge trøstespisning eller alkohol som et fix, men ikke alle ved, at det kan være problematisk at træne meget eller at ordne mange ting på tjeklisten…

Vi får en lille dosis dopamin hver gang vi opnår noget, og det gælder faktisk hvad som helst.

– at løse en sudoku, at tjene penge, at shoppe, at spise, at strege noget på listen…

Men problemet med det hormon (dopamin) er, at vi bliver afhængige af det.

Det er det, der får os til at blive arbejdsnarkomaner og fortælle andre, hvor meget vi har nået på en dag.

”Puha, jeg haft en sindssyg uge. Jeg har både afsluttet et projekt på arbejdet, ordnet køkkenhaven, trænet fire eftermiddage, været til familiefødselsdag, ændret mobilabonnement……..”…

Kan du kende dig selv????

Når du skaffer dig selv en masse ”fix” hele tiden, så glemmer du at mærke kroppen, og så er det du kan få stress, og endda angst.

Det er ikke vejen at gå!

 

Træning er da sundt?

Ja! Træning er generelt sundt.

Vi skal vedligeholde vores krop, og vi skal kunne presse vores krop, når vi er i livstruende situationer.

Vi skal kunne jage og kæmpe, så derfor bliver vi belønnet med endorfiner, når vi har haft pulsen oppe.

Jo højere puls, jo mere adrenalin og jo flere endorfiner.

Men!

Kvindekroppen er ikke designet til at jage og kæmpe.

Vores biologi er i højere grad skabt til at kunne drage omsorg, skabe trygge hjem og varetage den følelsesmæssige ledelse i familien.

Jeg siger ikke, at det er kvinders opgave!

Jeg går stærkt ind for mange flere kvindelige chefer – så misforstå mig ikke! Men som kvinder, bliver vi nødt til at være bevidste om, hvad vi må gøre for at bevare vores ressourcer.

Derfor skal vi være opmærksomme på, at selvom træning er sundt, så er det ikke sundt at træne for hårdt og for meget, for vi stimulerer de “usunde” hormoner – og vi risikerer at opnå betændelsestilstande i kroppen. (Du kender det sikkert! Skindebensbetændelsen og alle de andre…)

Når vi har stress i kroppen, og samtidig presser vores krop og overhører dens naturlige behov, så udelukker vi muligheden for at skabe de hormoner, der giver os følelsen af kærlighed og evnen til at værdsætte.

Det er en rigtig dårlig idé at træne hårdt, når du er presset. Vælg i stedet en blid form for træning eller lang gåtur – også selvom du synes det er kedeligt. Prøv det!!

Sådan reducerer du stress med selvomsorg

Som kvinde er det altafgørende for følelsen af lykke, at du skaber lykkehormonet oxytocin.

Du kender hormonet, hvis du kigger på en sød dyreunge, og ikke kan stoppe med at smile.

– eller når du mærker lidt ekstra glæde, når du hører en fugl synge, mærker solens stråler på din hud, får massage eller dufter til noget dejligt….

Du skaber altså hormonet, når du drager omsorg for dig selv og mærker din krop.

Det er også det hormon, der gør det muligt at føle tilknytning til andre mennesker.

Og den store bonus er, at oxytocin giver dig en længerevarende og dybere lykkefølelse – end f.eks. dopamin.

 

Og hvordan skaber man så oxytocin?

Nogle af de væsentligste ting er, at du åbner dine sanser, åbner dig for andre, mærker din krop og giver dig selv nydelse.

Mere eller mindre alt hvad der føles feminint.

Nogle eksempler kunne være:

Selvforkælelse – Dybe vejrtrækninger – Mindfullness – Livsnydelse og hygge – Kropspleje – Dans og musik – Snak om følelser – Kys, kærtegn og berøringer – Massage – Yoga og meditation – Dejlige omgivelser – Omsorg – Gode dufte – Tillid og fortrolighed – Alt nærvær og al opmærksomhed mellem mennesker

Desuden er der rigtig mange andre gevinster ved at fokusere mere på selvpleje.

Her er nogle eksempler på positive sidegevinster, du opnår ved at vende blikket indad:

✅  Du reducerer stresshormonet kortisol

✅  Dit blodtryk daler og du føler dig rolig

✅  Smertetærsklen øges

✅  Du kan bedre optage næringsstoffer

✅  Du får en bedre fordøjelse og mindre kolesterol

✅  Dit immunforsvaret styrkes

✅  Du bliver ikke så let bekymret eller vred

✅  Du føler mere overskud, nysgerrighed og kreativitet

✅  Du føler mere velvære og større glæde

✅  Du føler dig nemmere elsket og ønsket

✅  Du føler og mærker omsorg

✅  Du oplever mere taknemmelig

 

Personligt har jeg været særligt glad for mindfull yoga og gåture i naturen.

Det giver mig ro, nysgerrighed, lyst til samvær med andre, overskud og følelsen af taknemmelighed.

Det er meget hurtigere at få sit fix ved at spise, løbe eller knokle…

Men hvis du virkelig vil gøre noget rigtigt for dig selv, så skal du tage en beslutning!

Du skal vælge, at din lykke og dit helbred er vigtigere end dine præstationer.

Du skal slippe tanken om at skulle nå det hele på ingen tid.

Du skal give dig selv lov til at kede dig lidt…. – så du mærker!

Rigtig god fornøjelse! 

Kh Elena

 

Få min hjælp til at prioritere DIG igen!

Selvom vi nogle gange godt ved, hvad vi skal gøre, kan det alligevel være svært, fordi vi har nogle grundlæggende overbevisninger om, “hvem” vi skal være. Men sådan behøver det ikke at være, når du får ændret dine grundlæggende tanker om, hvad du skal og bør.

Hos mig kan du booke en uforpligtende samtale, hvor jeg hjælper dig til klarhed omkring, hvad du kan gøre for finde den balance, der giver dig dit overskud tilbage.

NB: Samtalen foregår pr. telefon, og jeg ringer dig op.

Hvis du efterfølgende er interesseret i et forløb hos mig, vælger du selv, om du foretrækker telefonsamtaler, video-opkald eller face-to-face møder hos mig i Vejle.

Modtag inspiration til, hvordan du opnår dybere mening i dit liv og din karriere.

Navn:

E-mail:


Jeg sender dig en velkomstmail med det samme – så hvis du ikke modtager noget, kan du eventuelt se, om den måtte være havnet under spam. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.