Elena Glaser

Jeg møder ind i mellem mennesker, der først søger hjælp, efter de er blevet væltet omkuld.

Ofte siger de – måske lidt tøvende 20 minutter inde i vores første coachingsession: 

”Jamen, jeg har egentlig også været nede med stress, men…”.

Vi bryder os sjældent om at identificere os med stress. Det kan være svært at acceptere, at vi – bag alle vores ambitioner – i bund og grund er ganske almindelige mennesker med de samme grundlæggende behov som alle andre.

Derfor fortsætter vi ofte, indtil vi ikke kan mere.

Det føles ofte lettere at blive ved med det, vi kender, end at standse op og se ærligt på, hvad der presser os – og justere kursen.

Samtidig er der forskel på at være under præstationspres og at være ramt af reel stress. Hvis du mærker begyndende symptomer, kan det være tid til at tage hånd om presset, før det udvikler sig.

Måske læser du med netop nu, fordi du overvejer, hvornår og hvordan du skal stoppe op?

Her er 7 tegn på, at du er på vej til at brænde ud

1. Svært ved at falde til ro om aftenen

Når du ligger i sengen, kører tankerne stadig – måske om dagens opgaver eller ting, der skal gøres i morgen. Du bruger hele dagen og aftenen på at bearbejde det, og natten giver dig ikke den restitution, kroppen har brug for.

2. Du glemmer at spise og drikke ordentligt

Når fokus kun er på opgaverne, overser du de mest basale behov. Dit nervesystem bliver presset, og kroppen skruer automatisk op for stressresponsen, så du går i en slags ”overlevelses-mode”.

3. Du skruer op for de små fix (kaffe, sukker, vin…)

Kroppen kalder på energi og belønning, og de lette løsninger er de små hurtige opkvikkere, som sukker og kaffe – eller også vælger du at dulme og ser lidt ekstra Netflix, scoller løs på mobilen eller snupper det ekstra glas vin.

4. Du forsøger at indhente alt og glemmer pauser

Når du presser dig selv for at nå det hele, opstår en ond cirkel: du skruer tempoet op for at få tid til pauserne, men det giver kun mere stress og endnu større behov for restitution.

5. Der er opstået fysiske tegn på ubalance

Din krop har vidst det længe, og du ved det inderst inde også godt. Hyppigere hovedpine, spændinger i nakken, lidt ulmen i maven eller træthed. Det er kroppens måde at fortælle, at du presser dig for hårdt.

6. Du drømmer om mindre ansvar

Du længes efter at give slip og trække stikket. Du misunder dem, der har valgt et job, der kræver mindre og du overvejer, hvordan du kan skabe en hverdag, hvor du kan lægge hovedet på hylden, når dagen starter.

7. Du føler dig ikke rigtig glad

Når den ene opgave tager den næste, og tankerne kører for hurtigt, bliver det svært at mærke glæde. Det kan føre til tungsind, modløshed og følelsen af, at livet bare suser forbi.

Med det, du lige har læst, hvor befinder du dig så lige nu? Ærligt?

Hvis du sidder og tænker: ”F***, jeg ved det jo godt, men jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre!”, får du her et par konkrete råd, der kan hjælpe dig på rette vej igen.

compass-gf5dc3bd2c_1920

Det her får dig på rette vej igen

1. Giv slip på det ansvar, som ikke er dit

Fokusér på det ansvar, der faktisk er dit. Det betyder ikke, at du aldrig hjælper andre – men lad være med at bære andres bekymringer, som om de var dine egne. Når du prioriterer dit eget ansvar, får du plads til pauser og mental ro.

2. Prioriter din egen trivsel først

Når du sætter dig selv først, skaber du mere overskud – og du kan samtidig bidrage mere til andre. Det er ikke egoistisk at tage en pause, selvom det brænder på omkring dig. Det er nødvendigt!

3. Find ud af, hvad der virkelig betyder mest for dig

Tænk over, hvad det koster dig på lang sigt at leve, som du gør nu. Hvilket liv vil du virkelig gerne have levet, når dine dage er talte?

Det her vidste du måske godt i forvejen – så hvorfor er det svært?

Fordi vi ofte føler, at vi svigter, hvis vi giver mindre, end vi kan…

Vores kultur hylder disciplin, udholdenhed og performance, og det kræver både klarhed og styrke at træffe beslutninger, der trodser forventningernes pres.

Og det er her, det starter: Din beslutning om det gode liv!

– Elena

 

Få min hjælp til at finde en god balance

Selv når vi ved, hvad der ville være bedst for os, kan det stadig være svært at handle. Ofte holder vi fast i gamle vaner og overbevisninger om, hvad der er vigtigst – og vi glemmer vores egne behov.

I en uforpligtende samtale kan vi sammen skabe klarhed om, hvad der faktisk giver dig energi, overskud og ro. 

Skal vi tage en snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig?

Samtalen foregår pr. telefon, og jeg ringer dig op.

Hvis du efterfølgende er interesseret i et forløb hos mig, vælger du selv, om du foretrækker telefonsamtaler, video-opkald eller face-to-face møder hos mig i Vejle.

Modtag en gratis coachingsession

Hvis du er færdig med at tilsidesætte dig selv, og hvis du er klar til at skabe et mere ressourcefuldt liv, så kan et coachingforløb være en mulighed for dig.

Coaching er et håndværk, der hjælper dig til at finde du ud af, hvad der er vigtigt, når du har alle perspektiver med, og coachingen hjælper dig samtidig med at få skabt mod til at handle!

Hos mig kan du benytte dig af en gratis og uforpligtende coachingsamtale på 30-40 minutter, hvor jeg hjælper dig til klarhed over, hvad der er vigtigst for dig lige nu.

Samtalen har til formål 1) at give dig en oplevelse af om coaching er det rette værktøj for dig, og 2) om jeg er den helt rette til at være din personlige guide.

Udfyld bookingformularen, og jeg kontakter dig med ledige tider i min kalender.

NB: Samtalen foregår pr. telefon, og jeg ringer dig op.

Hvis du efterfølgende er interesseret i et forløb hos mig, vælger du selv, om du foretrækker telefonsamtaler, video-opkald eller face-to-face møder hos mig i Vejle.

Modtag inspiration til, hvordan du opnår dybere mening i dit liv og din karriere.

Navn:

E-mail:


Jeg sender dig en velkomstmail med det samme – så hvis du ikke modtager noget, kan du eventuelt se, om den måtte være havnet under spam. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.