Jeg møder rigtig mange mennesker, der først finder vej, efter de er blevet væltet omkuld.
Jeg taler med så mange i min coaching, som med lidt sænket stemme, 20 minutter inde i vores første session, siger ”Jamen, jeg har egentlig også været nede med stress, men…”.
Fordi vi vil helst ikke forholde os til det faktum, at vi også bare er almindelige mennesker med almindelige behov. Og derfor løber vi derudaf indtil vi ikke kan løbe længere…
På en måde er det nemmere at fortsætte, end at stoppe med at gøre det, du allerede gør.
Og lad mig gætte på, at du sidder og læser netop det her, fordi der også er noget, der rumsterer lidt hos dig ?
Når du ligger på hovepuden, og tankerne fortsætter, så bruger du lige nu både dag, aften og den første bid af natten på at bearbejde dine opgaver. Der er slet ikke tid nok til at restituere og genoplade.
Du er blevet så fokuseret på dine opgaver, at du overser dine helt grundlæggende behov. Du sætter dit nervesystem på overarbejde, og din krop vil reagere ved at gå i ”overlevelses-mode”.
Din krop er begyndt at fortælle dig, at du skal tilføre ressourcer, og dét, du har lettest ved, er enten at tage lidt flere ”fix”, der kvikker op (sukker, koffein, dopamin), eller også hopper du i dulme-mode (lidt mere alkohol, TV-serie etc.)
Du trænger til en pause, så du skruer tempoet op, så du kan komme derhen, hvor der er tid til det… Men du får blot endnu mere brug for den pause… og sådan fortsætter du.
Din krop har vidst det længe, og du ved det inderst inde også godt. Det er ikke et tilfælde, at hovedpinerne bliver flere, når du har mere travlt. Din krop prøver at fortælle dig noget.
Du er begyndt at kigge på ”ham der slår græsset i vejkanten” og tænke: ”Gid det var mig”. Du overvejer, om det ville være bedre for dig, at finde et job helt uden ansvar, hvor du kan holde fri, når du har fri.
Den ene opgave tager den næste, og tankerne kører for stærkt til at du kan nyde noget. Det er begyndt at føre til tungsind og modløshed.
Med dét her, du lige har læst, hvor befinder du dig så lige nu? Ærligt?
Hvis du lige nu sidder og tænker: ”F***, jeg ved det jo godt, men jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre!”, så får du her et par råd!
Når du kun forholder dig til det ansvar, der rent faktisk er dit, vil dine bekymringer blive meget mindre, og du vil få plads til pauser og mental ro.
Når du prioriterer dig selv som nummer ét, skaber du mere overskud, og du vil på den måde også kunne bidrage mere. Det er derfor ikke egoistisk at tage en pause, selvom “det brænder på” omkring dig. Det er nødvendigt!
Du bliver nødt til at regne ud, hvad det vil koste dig på den lange bane, at leve som du gør lige nu. Hvilket liv vil du i virkeligheden leve?
Fordi vi føler, at vi svigter lidt, hvis vi giver mindre end det vi kan…
Vores kultur hylder disciplin, udholdenhed og performance, og det kræver klarhed og styrke at tage beslutninger, der trodser forventingespresset.
Og det er her, det starter. Men din beslutning om det gode liv!
-Elena
Selvom vi nogle gange godt ved, hvad vi skal gøre, er det alligevel svært, fordi vi har nogle grundlæggende overbevisninger om, “hvem” vi skal være.
Et coachingforløb kan hjælpe dig helt i dybden med din grundtanker, og herfra kan du skabe en ny og mere ressourcefuld idé om, hvordan du skal være dig.
Skal vi tage en uforpligtende snak om, hvad jeg kan gøre for dig?
NB: Samtalen foregår pr. telefon, og jeg ringer dig op.
Hvis du efterfølgende er interesseret i et forløb hos mig, vælger du selv, om du foretrækker telefonsamtaler, video-opkald eller face-to-face møder hos mig i Vejle.
Hvis du er færdig med at tilsidesætte dig selv, og hvis du er klar til at skabe et mere ressourcefuldt liv, så kan et coachingforløb være en mulighed for dig.
Coaching er et håndværk, der hjælper dig til at finde du ud af, hvad der er vigtigt, når du har alle perspektiver med, og coachingen hjælper dig samtidig med at få skabt mod til at handle!
Hos mig kan du benytte dig af en gratis og uforpligtende coachingsamtale på 30-40 minutter, hvor jeg hjælper dig til klarhed over, hvad der er vigtigst for dig lige nu.
Samtalen har til formål 1) at give dig en oplevelse af om coaching er det rette værktøj for dig, og 2) om jeg er den helt rette til at være din personlige guide.
Udfyld bookingformularen, og jeg kontakter dig med ledige tider i min kalender.
NB: Samtalen foregår pr. telefon, og jeg ringer dig op.
Hvis du efterfølgende er interesseret i et forløb hos mig, vælger du selv, om du foretrækker telefonsamtaler, video-opkald eller face-to-face møder hos mig i Vejle.
Jeg sender dig en velkomstmail med det samme – så hvis du ikke modtager noget, kan du eventuelt se, om den måtte være havnet under spam. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.