Elena Glaser

Derfor er det mere end OK at sige fra overfor chefen

“Har du ikke forstået, hvad jeg har sagt, eller respekterer du det bare ikke?”

Med en klump i maven og lettere rystende hænder var det nogenlunde de ord, der kom over mine læber mange år tilbage, da jeg stadig var ny-udklækket coach.

Jeg var hyret ind til en coachingopgave fast to dage om ugen, for et firma, der udbød coaching- og trivselsforløb.

Den lokale leder for forløbet, hvor jeg var, var en skrap kvinde i sine midt 50’ere.

Hun var stilsikker, havde røde briller, stiletter med print og hun så ærlig talt brandgodt ud.

For en ung kvinde på knap 30 år var det i sig selv intimiderende, og jeg følte mig i forvejen lidt kejtet i kvindelige relationer. 

 

Foruden mig var der to andre coaches på fuldtid, og præmissen var, at vi hver skulle have 5 coachingsamtaler pr. dag, samt én time til administration.

Den fordeling var passende, men også rigeligt.

Udfordringen var, at firmaet havde underbudt sig på et offentligt udbud, så de havde brug for at klemme så mange klienter igennem, som overhovedet muligt.

Jeg havde få år tidligere været nede og vende med stress, (og jeg havde også allerede god ledererfaring,) så jeg ville under ingen omstændigheder tage del i ansvaret for den beslutning.

Problemet var bare det….

…at mine to kolleger var langt flinkere end jeg var!

– så for dem blev 5 samtaler til 6 samtaler… til 7…. og til sidst til 8 samtaler PR. DAG.

Det var ALT for meget, og det skabte lidt dårlig stemning, at jeg ikke tog samme del af læsset….

 

Først skete der det, at lederen spurgte mig, om jeg ikke godt ville give den en “ekstra skalle” i en periode, fordi der var venteliste….

Det ville jeg ikke!

Det var ikke i orden for mig ELLER for klienterne, så det var et klart ”NEJ”.

Så skete der det, at min søde og dygtige kollega kom til mig og spurgte, om jeg ikke ville hjælpe hende og overtage et par af hendes klienter. Hun var overbelastet, og hun betroede mig, at hun havde tegn på stress….

Jeg ville have hoppet på tungen for hende. Jeg havde uden tøven kørt en times omvej til og fra arbejde, hvis hun havde brækket et ben og manglede en chauffør.

Men jeg ville ikke overtage et ansvar, der hverken var mit eller hendes.

Jeg opfordrede hende kraftigt til at tage sig selv seriøst (som vi coachede alle andre til) og sige klart fra overfor ledelsen – men jeg kunne mærke, at hun følte sig afvist, og hun var skuffet over mig.

Det var ikke særlig godt for stemningen blandt os.

Den tredje og allersidste gang, jeg blev prikket til, blev det nok!

Ugen efter fik jeg en mail.

Lederen af huset sad kun en gipsvæg fra mig, og alligevel foregik det på skrift.

“Kære Elena. Vi er i den situation, at din kollega er meget presset, og jeg vil bede dig om….”

Jeg blev ikke bare stødt. Jeg blev rasende!!!

Og selvom jeg frygtede konfrontationer, fordi jeg hadede tanken om at kunne tabe ansigt, fik jeg mig alligevel – med rystende hænder – flyttet ind på hendes kontor.

“Har du ikke forstået, hvad jeg har sagt, eller respekterer du det bare ikke?”

Ordene havde forladt mine læber, så nu var jeg klar til modspillet!

Hun kunne fyre mig, skælde mig ud eller gøre hvad hun ville.

Jeg var ligeglad med konsekvenserne!

– men til min store overraskelse skete det ikke.

I stedet så jeg denne totalt tjekkende kvinde gå tre skridt baglens, trække en stol ud fra mødebordet, sætte sig ned, og begynde at tale i halve sætninger…

“…øh, altså… næh… jo. Jeg ved ikke. Har du sagt..? Jeg mener…. Det er jo bare fordi…”

Herfra fandt vi et ligeværd, der gjorde relationen bedre 

Der skete desuden det, at min søde og dygtige kollega søgte et andet job, som hun fik, og arbejdspladsen mistede en fantastisk dygtig coach.

Det var altså ikke bare OK at sige fra, men det er faktisk både en gave for dig OG for arbejdspladsen.

Elena Glaser

I dag falder det mig langt mere naturligt at stå op for mine værdier, og jeg er ikke bange for konfrontationen.

Nogle gange skal der bare én succesoplevelse til, at man ikke længere lader sine grænser skubbe.

Andre gange er det hjælpsom at kigge lidt ind i, hvad man i virkeligheden går og frygter.

– for som regel er det jo slet ikke så farligt…. 

– Elena

Book en uforpligtende afklaringssamtale

Når du har mærket, hvad der er det rette for dig, men du alligevel ikke får handlet på det, så er coaching et stærkt værktøj til at få dig til at handle. Coachingen får dig ind bagved din frygt og dine vaner, og derved opnår du klarhed til at træffe de rigtige beslutninger – og vigtigst af alt – at handle på dem. 

Hvis du er interesseret i at snakke om, hvordan jeg kan hjælpe dig, er du meget velkommen til at booke en uforpligtende samtale.

Samtalen foregår over telefon, men skulle du efterfølgende have interesse i et coachingforløb, kan det både ske telefonisk, ved videoopkald eller ved personligt fremmøde.

Modtag inspiration til, hvordan du opnår dybere mening i dit liv og din karriere.

Navn:

E-mail:


Jeg sender dig en velkomstmail med det samme – så hvis du ikke modtager noget, kan du eventuelt se, om den måtte være havnet under spam. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.